TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bliver det favoritternes parade?

af | Nyheder

I eftermiddag køres 4 års Prøverne på Jydsk Væddeløbsbane, og i lighed med tidligere år kan det blev en ren favoritparade.

6 Amalie Bork

1 Avalon

8 Amazing Dynamite

6 Amulet

5 Axel

Ovenstående kan meget vel være den rigtige V5-kombination i eftermiddag på Jydsk Væddeløbsbane.

Det er pt de mest afkrydsede heste i V5-spillet.

I fjor var der kun en enkelt mindre overraskelse i V5-spillet på samme dag.

Det var Voulez Vous med Morten Friis, der vandt 1. afdeling til 5 gange pengene.

Det gav en udgangsværdi på 53 kroner – og efter fire favoritsejre sneg gevinsten sig op på 63 kroner for 5 rigtige.baneprogram-jvb-1906

Det er som nævnt i indledningen 4 års Prøverne, der hovedattraktionen i Aarhus i eftermiddag.

Tre åbne og tre hoppe-prøver.

Deltagerne er fordelt i løbene efter DTCs reglement og pointsberegningen – og reglen er som følger:

Ved 3 afdelinger placeres den startmeldte hest, som står øverst i Pointberegningen i afd. A, hesten der står næstøverst i afd. B, trediehesten i afd. C, fjerdehesten i afd. C, femtehesten i afd. B, sjettehesten i afd. A, syvendehesten i afd. A o.s.v. Inddelingen bliver altså: A-B-C-C-B-A-A-B-C-CB-A-A o.s.v

Link til Pointsbergningen – klik her

To af prøverne liger uden for V5-spillet, men indgår I V4-spillet.

Det er den første Hoppe Prøve, 3. løb V4-3, som har Awesome Annie med Birger Jørgensen som storfavorit.

Awesome Annie har dog ikke gået sine bedste løb i Aarhus.

I 3 års Prøven galoperede hun som storfavorit til 20:10,  mens hun i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix besatte fjerdepladsen efter Amalie Bork, A’ivo Torkdahl og Aparte.

Det følgende løb, V4-4 er en Åben Prøve, hvor Panamera Racings anden Grand Prix-kandidat, Aron the Baron med Birger Jørgensen bliver favorit i kamp med And Here I Am med Jeppe Juel.

Arion the Baron – dengang med Steen Juul i sulkyen –  løb ind i Axel i 3 års Prøven i fjor, hvor han blev nummer to, og i Grand Prix-løbet sluttede Aron the Baron på en sjetteplads¨.

And Here I Am løb uplaceret i 3 års Prøven for sin daværende træner Claes Svensson. Den skiftede derefter til Peter Untersteiner, hvor den har udviklet sig betydeligt. Den startede senest på Solvalla, hvor den sad fast med alle kræfter i behold på en sjetteplads.

Amalie Bork med Morten Friis er forhåndsfavoritter

Amalie Bork med Morten Friis er forhåndsfavoritter

V5-spillet starter med 6. løb, en Hoppe Prøve, hvor sidste års Hoppe Grand Prix-vinder Amalie Bork med Morten Friis er den oplagte favorit.

Amalie Bork startede senest på Solvalla, hvor hun fik et umuligt løb, og alligevel forbedrede rekord til 1.11.8.

Another CN med Flemming Jensen er modbuddet.

Derefter et Travliga-løb, som har en 4-åring, der ikke anmeldt til Grand Prix i favoritrollen, nemlig Avalon med Birger Jørgensen.

Men kan den klare Thor Gammelsbæk med Jeppe Juel??

I 8. løb kan lokalt-opdrættede Alex Trøjborg, der er kuskeskiftet til Mads Hvid Nielsen, vinde sin første sejr i år.

Alex Trøjborg, der som Awesome Annie og Aron the Baron trænes af Tomas Malmqvist, befinder sig godt i Aarhus . den har vundet to af sine tre sejre på banen.

I fjor vandt Alex Trøjborg en af 3-års Prøverne, men galoperede i Grand Prix-løbet.

Alex Trøjborg møder bl.a. Agenda med Steen Juul, der nu for første gang skal prøve kræfter mod årgangens etablerede stjerner, samt Team Lunden-hesten, Apollo Damgård med Axel Jacobsen, der endnu skylder sine mange ejere at gå et fejlfrit løb. Den var i fjor nummer to bag Axel i 3 års Grand Prix.

Men ingen af de nævnte er spillernes favorit.

Det er Amazing Dynamite med Ken Ecce, der senest var en god nummer to til Apapmand i Sprintermesteren i Billund.

Amazing Dynamite har startet to gange tidligere i Aarhus, men uden at imponere.

I 9. løb er Amulet med Birger Jørgensen klar til at genoptage sin sejrsrække.

Hoppen var overmatchet på Copenhagen Cup-dagen, hvor hun måske heller ikke var som bedst.

Nu er hun i rette selskab, og kan vinde.

Gensyn her med Aparte, der nu trænes af Flemming Jensen og som ikke har startet siden september måned i fjor.

Den var nummer tre i Hoppe Grand Prix i fjor – i sin blot tredje start i karrieren!!

Har været slettet på grund af nyreslag fra en start i Billund den 5. juni.

I 10. løb skal vi så se den store favorit Axel med Rene Kjær.

Axel sæsondebuterede med mersmag i Aalborg for en måned siden, hvor den vandt i dansk rekord 1.13.5/2180 m volte!

Den må gå alene over banen her.

Baneprogrammet til Aarhus kan downloades på dette link – klik her