TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bliver der rekordlav deltagelse?

af | Nyheder

Søndagens store internationale travsportsbegivenhed, Grand Prix de France på Vincennes ser ikke ud til at få den store opbakning fra hesteejere og trænere – og feltet kan blive det mindste i dette århundrede.

Der var meldt 16 heste, da anmeldelsesfristen udløb mandag morgen klokken 09.00, men da lå det allerede klart at de to Daniel Redén-trænede Lionel og Propulsion, der stod som anmeldte, ikke skulle starte.

Og nu – en dag senere er vi nede på at der blot står 12 heste tilbage i Prix de France – og nogle af dem er usikre startere.

Der kan måske sættes bundrekord for antal startende??

Det laveste antal startende i Prix de France i dette århundrede har været 10 heste – det skete i såvel 2010 som i 2012.

Selv om det bliver et mini-felt, tegner årets udgave dog alligevel meget spændende, idet vi kan forvente såvel Prix d’Amerique-vinderen Belina Josselyn, der i øvrigt vandt løbet i fjor, samt Bold Eagle og Readly Express i hvert fald til start.

Og anmeldt er også såvel PDA-toeren Looking Superb og PDA-fireren Davidson du Pont – så det kan sagtens blive et meget seværdigt løb på søndag.

Endelig startliste på torsdag,