TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bliver der fartfest?

af | Nyheder

I eftermiddag køres et af de meget få løb over sprinterdistancen i Frankrig, Prix de Washington på Enghien-banen i Paris. Løbsrekorden er 1.09.4 sat af Rapide Lebel i 2012.

Un Mec d’Heripre vandt Prix de Washington i 1.09.9 i 2016 med Jean Michel Bazire i sulkyen. Foto Gerard Forni

12 heste kommer til start, og 10-årige Un Mec d’Heripre, der løber i sin sidste sæson, er favorit til sejren.

Orlando Vici-sønnen, der får den nybagte Europa-mester Franck Nivard i sulkyen vandt løbet for to år siden i 1.09.9a/1609 m og er matchet frem mod dette løb.

Un Mec d’Heripre har blot startet to gange i år – senest i Caen, hvor han over 2450 meter blev nummer fire i 1.12.0 i et løb som Aubrion du Gers vandt i 1.11.7.

”Danske” Uza Josselyn med Alexandre Abrivard vil også tale med i kampen om førstepræmien på 54.000 Euro ligesom speedige Billie de Montfort med David Thomain samt Amiral Sacha med Gabriele Gelormini vil gøre det.

DanToto har spil til alle eftermiddagens løb på Enghien – løbsdagen indledes klokken 13.35 . Pix de Washington er 5. løb med start klokken 15.45.