TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bliver Billund Trav solgt nu?

af | Nyheder

På den kommende generalforsamling skal aktionærerne i Billund Trav A/S tage stilling til et løbstilbud på væddeløbsbanen.

Vil du være med til at sælge Billund Trav for minimum 58 millioner kroner til KIRKBI A/S?

Det skal aktionærerne i Billund Trav A/S tage stilling til den på den ordinære generalforsamling, der holdes den 18. august.

På generalforsamlingen skal to tredjedele af de repræsenterede aktionærer stemme for forslaget, for at det kan vedtages.

Hvis to tredjedele af de repræsenterede aktionærer stemmer for forslaget, vil der blive indkaldt til endelig behandling af forslaget på en ekstraordinær generalforsamling, forventeligt allerede i september 2020.

Hvis der opnås flertal for købstilbuddet vil der kunne køres løb på Billund Trav frem til slutningen af 2021.

Det betyder, at banen akkurat kan nå at fejre sit 50 års jubilæum.

Der har tidligere været fremsat købstilbud på Billund Trav på omkring 40 millioner kroner, men det blev afvist.

Spændende skal det nu blive at se, om aktionærerne finder købstilbuddet attraktivt i denne omgang.