Ved årsskiftet er der indført nye og meget stramme regler for hvordan en kusk må benytte pisken i løb.
I forbindelse med V75-dagen på Skive Trav blev de nye ”animeringsregler” gennemgået af Landskommer Kim Kabling på Bet25, og indslaget blev ledsaget med eksempler på, hvad der fremover er tilladt og hvad der nu er forbudt.
På årets første løbsdag i fredags på Skive Trav var der fem kuske, der fik advarsler for at overtræde de nye regler – så det er nok en god idé, hvis du har kørelicens at bruge tid på at se videoen med Kim Kabling, hvor han gennemgår de nye regler – klik her
Sådan er reglerne for drivning (animering) under et løb fremover:
Animering med pisk skal altid udføres med små, lette bevægelser med håndled et fåtal gange under løbet og med pause så hesten altid gives mulighed for at svare på animeringen •
Al animering skal ske med pisken vendt fremad og med en line i hver hånd
Kusken skal altid have fødderne på/i sulkyens fodstøtte – undtagen ved manøvrering af sidestænger eller træk af vat/hætte/hovedlag.
(fra DTCs Løbsreglement 2024)
