TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Blæsten truer Fyens Væddeløbsbane

af | Nyheder

Stormen Egon kan gøre det vanskeligt for især sjællandske trænere og kuske, der skal starte i løbene på Fyens Væddeløbsbane senere på dagen. Storebæltsforbindelsen har annonceret, at de lukker broen i en periode mellem klokken 13.00 – 15.00 på grund af stormen.

Storebæltsbroen kan blive lukket mellem kl 13 - 15 i dag

Storebæltsbroen kan blive lukket mellem kl 13 – 15 i dag

– Jeg vil opfordre alle sjællandske kuske, der skal deltage i løbene i Odense til at komme afsted snarest muligt, så de kan komme over broen inden den lukkes, siger trænerformanden Frantz Praem til travservice.

– Jeg har netop talt med Nicolaj Andersen, og han er nu ved at gøre sig klar til at køre, men der er jo flere sjællandske trænere og kuske, der er anmeldt til løbene her i Odense i aften.

– De jyske gæster bør ikke få problemer med at komme herover, selv om den Nye Lillebæltsbro måske også bliver lukket, men man kan altid køre over den gamle bro, siger Frantz Praem.

– Deltagerne kan forvente et perfekt banelegeme, men den kraftige blæst kan gøre det svært at køre med startvognen, siger Frantz Praem endvidere.

Fyens Væddeløbsbane har ikke færre end 11 løb på programmet – heriblandt flere Liga-løb.

Liga 1 har blot deltagelse af fem heste, men det er bl.a. genopstandne Classic Grand Cru med Steen Juul samt de to derbyvindere Magic Sisa med Rene Kjær og Okay Bee med Flemming Jensen.

1. løb starter klokken 17.35 og baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her