Den svenske topkusk, Björn Goop, der i næste uge skal deltage i JGHs Internationale Kuskematch på Nykøbing F Trav, ser ud til at være i topform for øjeblikket.
Mandag og tirsdag har Björn Goop startet i alt 17 gange på banerne i Färjestad og Solvalla.
Det er blevet til 6 sejre, 4 anden- og 2 tredjepladser!
Der anmeldes til løbene på Falster og udover forhøjede præmier i løbene (12.500 kroner i førstepræmie) er der også et lotteri med meget fine præmier for de trænere, der anmelder heste til start i kuskematchen.

