TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bjarke Haagensen vandt i Berlin

af | 3. aug 2017 | Nyheder

Lunden-amatøren Bjarke Haagensen var torsdag aften hentet til Berlin for at køre den tyske hest OøSunday i International Derby-Meisterschaft Amateure.

Mesterskabet blev afviklet med indledende afdelinger og en finale, og for Bjarke Haagensen og O’Sunday kunne det ikke starte bedre.

Parret vandt nemlig deres afdeling legende let i 1.13.4a/1900 meter og på den baggrund blev de spillet til næstfavorit i finalen.

Finalen blev afviklet i et hæsblæsende tempo med Out of the Slums med Thomas Maassen i spidsen, og trods det opskruede tempo kunne den holde hele vejen hjem til sejr i 1.14.1/2000 m volte

Der var 12.500 Euro i førstepræmie til Out of the Slums (Muscles Yankee), der er opdrættet af Danmarks-vennen Jürgen Hanke og som unghest var i træning hos Steen Juul.

O’Sunday fra 20 meter tillæg fik aldrig fat –  det samme gjaldt ex-danske Special med østrigske Stefan Pröglhöf. De endte begge uplaceret.

Christian Lindhardt havde to heste til start i Berlin denne aften, som Heinz Wewering kørte.

Det blev til en andenplads med Medici Isabella og en tredjeplads med Kashmir.

Heller ikke Berlin gik fri at det kraftige uvejr, der også ramte Danmark, og efter 2. løb måtte man afbryde løbsdagen, fordi banen stod under vand.

Efter en god time var uvejret drevet over og løbsdagen kunne genoptages.