Lunden-amatøren Bjarke Haagensen har fået en fin køretur i det store amatørløb, K G Bertmarks Minne med en førstepræmie på 150.000 SEK, der køres på den svenske derbydag på søndag.

Foto Kjeld Mikkelsen/KM Foto
Vi har flere gange set tyske Larsson med træner Heiner Christiansen i sulkyen i løb i Danmark, og den 6-årige vallak ved hvordan den finder vej til vindercirklen.
7 gange i år i 8 starter har Larsson sejret, og måske kan den tage sejr nummer 8 på søndag, hvor den med Bjarke Haagensen i sulkyen starter i K G Bertmarks Minne på Jägersro.
Larsson og Haagensen har fået startspor 6 i løbet, der har 12 deltagere.
Ken Ecce er også til start på den svenske derbydag, hvor han kører to heste for Tomas Malmqvist.
Icelander i 1. løb – det var den 2-påring Ecce vandt med i fredags på Lunden – samt Hector Eck i 4. løb.