TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bitten  på femteplads

af | Nyheder

Med en sejr og en femteplads i de tre løb, der fredag aften blev kørt i kampen om verdensmesterskabet for travamatørkuske i Budapest, er Bitten Jensen på en samlet femteplads inden de tre sidste løb i eftermiddag.

På papiret havde Bitten Jensen sine to bedste chancer på konkurrencens første dag.Fegat

I 1. afdeling sad hun bag favoritten Primusz, der imidlertid ikke rakte helt til og sluttede på en femteplads, men i 3. afdeling kunne hun bringe 7-oddseren Poeta ind til en sikker sejr. Den stod til 7,7 gange pengene.

Derimod blev det til galop med 24-oddseren Sikerdij.

I alt samlede Bitten Jensen 22 points og det placerer hende på en foreløbig femteplads i konkurrencen.

Amerikanske Hannah Miller er førende med 30 points efter at have opnået en sejr, en andenplads og syvendeplads i de tre løb.

På andenpladsen er der ikke færre end tre kuske, alle med 25 points. Det er repræsentanterne fra Italien, Belgien og Argentina.

I eftermiddag køres de tre sidste afdelinger.

På papiret ser det ikke særligt opmuntrende ud for Bitten Jensen.

Ingen af de tre heste hun skal køre er tippet i baneprogrammet, og de har hhv, startpladserne 8-12-12.

De tre løb afvikles fra klokken 14.30 med en times mellemrum.

Udover Bitten Jensen er er dansk islæt i 5. afdeling i VM, ved den danskfædte hoppe Rosamundi – en lillesøster til den gode Nok’En Frækkert.

Se programsiderne – klik her