Landschampionen Birger Jørgensen har i år haft sin bedste sæson i flere år – både sejrs- og pengemæssigt.
Med fire sejre understregede Birger Jørgensen sin dominans på Jydsk Væddeløbsbane, der havde sæsonafslutning onsdag eftermiddag.
Trænerchampionatet blev igen hjemført med bred margin og på landsplan er heller ingen i stand til at true den 59-årige topkusk.
Efter onsdagens sejrshøst har Birger Jørgensen vundet 192 sejre i h t DTCs Sportsinfo – det er 29 sejre med end i fjor.
Han har så godt nok kørt 61 gange mere!
Sejrsprocenten for Birger Jørgensen har hidtil i år været på 20 – dvs. han vinder hvert femte løb i snit.
Teoretisk har Birger Jørgensen muligheden for at vinde 200 sejre i h t Sportsinfo, idet han har otte køreture på Lunden i morgen.
Men det er nok for meget at tro på, at det skulle kunne lykkes.
Men rent faktisk har Birger Jørgensen vundet over 200 sejre, idet han f.eks. på Bahrenfeld-banen i Hamburg alene har vundet 15 sejre. Det placerer ham på en tredjeplads på championatslisten!
I penge har Birger Jærgensen i h t Sportsinfi køært lige ved 5.5 millioner kroner ind – det bedste inden for de seneste fem år.
Onsdagens sejre i Aarhus blev vundet med debutanten Cashmir (Esterel Sunset), der ejes og trænes af den tidl. Aalborg-træner Finn Larsen, med Kim Madsen-trænede Roselin Svimmel (imposant Sund) og Børge Mathiesens Alpha Egedal (SJ’s Photo)
I dagens bedst betalte opgør, Fair Finans Hesteejerløb med en førstepræmie på 25.000 kroner kunne Birger Jørgensen bringe Henrik Lund-trænede Takeabove (From Above) til sejr.