TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Birger Jørgensen udelukket!

af | Nyheder

Danmarks oftest sejrende travkusk, Birger Jørgensen blev fredag udelukket fra løbsdeltagelse i tre dage samt fik en bøde på 750 kroner ved løbene i Aalborg.

Jørgensen Birger (Ukendt), 750 kr., udelukkelse 200214-200216, advarsel, UREGELMENTERET DRIVNING.

Sådan står der på løbsrapporten fra 2. løb på Racing Arena Aalborg,

Her sluttede Birger Jørgensen på en ottendeplads med Olga Avenue, men Dommerkomiteen fandt, at han i sine bestræbelser på at opnå en bedre placering, havde foretaget drivning af hesten, som ikke var i overensstemmelse med løbsreglementet.

Gennem sin flotte karriere har Birger Jørgensen været kendt som en fair kusk, og i betragtning af hans mange starter, er antallet af de bøder han er gennem årene,er blevet idømt, minimale.

Men nu er det faktisk anden gang inden for kort tid at Birger Jørgensen får en dom for uregelmenteret drivning.

-Dommerne har strammet op – jeg synes ikke at jeg har ændret min kørestil og jeg er jo heller ikke kendt for at være den, der driver en hest hårdt, siger Birger Jørgensen til travservice.

Udelukkelsen betyder, at Birger Jørgensen ikke kan køre i løbene på Jydsk Væddeløbsbane den 14. og på Skive Trav den 15. februar.