TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Birger Jørgensen dominerede på Lunden

af | Nyheder

Det blev Birger Jørgensens dag på Lunden med fire sejre i syv starter.

Birger Jørgensen med Hnokki Speed, der har Freja Friis ved hovedet, efter sejren i Hallings Mindeløb. Foto Burt Seeger

Danmarks oftest sejrende travkusk, Birger Jørgensen havde vel ikke de allerstørste vinderchancer, men han forvaltede sine køreture flot og kunne efter dagens program noteres for fire sejre.

Hovedløbet, Otto Hallings Mindeløb vandt Birger Jørgensen med Jan Friis-trænede Hnokki Speed i 1.13.5a/2000 m, men mindst lige så imponerende var Birger Jørgensens sejr med Torben Hovgaards Harboe (Goetmals Wood), som han sendte til spids efter 600 meters kørsel.

I spids holdt Birger Jørgensen et højt tempo, der efterlod konkurrenterne chanceløse og Harboe kunne vinde med omkring 20 meters forspring ned til Don’t Disturb med Jörgen Sjunnesson i 1.14.3.

Søndagens præstation var nok den bedste som Harboe nogensinde har lavet!

Haroe med Birger Jørgensen var i en klasse for sig. Foto Burt Seeger

-Birger (Jørgensen) har lavet et par justeringer på Harboe, og det ser ud til at have virket, fortalte Torben Hougaard til travservice.

-Harboe har fået bagsko på i forhold til tidligere, og så har Birger taget pulledåsen væk fra den.

-Mit samarbejde med Birger er ret nyt, og det foregår på den måde, at efter Birgers ønske så kører han første gang hesten med den forspænding den har gået med, og så laver Birger om til næste start, sagde Torben Hougaard.

-Harboe har jo altid vist, at den har kapacitet, men den har været vanskelig at få til at gå fejlfrit. Det problem ser Birger nu ud til at have løst, men Harboe skal fortsat helst have et løb i jævnt og højt tempo tempo – og det fik han igen i dag, sagde Torben Hougård.

Dangerzone flankeret af ejeren Peter Pedersen(th) og Lundens direktør Henning Scharstein.
Foto Burt Seeger

Birger Jørgensens to andre vindere kom fra Falster-træneren Henrik Thomsen og der var tale om en debutant, Dangerzone (Donato Hanover) og en sæsondebutant, Kazio (Muscle Massive).

I begge løb var det Aalborg-træneren Gordon Dahl, der sendte favoritterne ud med Steen Juul i sulkyen.

I 1. løb var det Manhattan Trot, der imidlertid blev træt efter at have ligget i dødens på den førende Dangerzone.

Dangerzone blev hårdt angrebet i opløbet af I’m the Lady med Christian Nissen, men klarede debutsejren hjem i 1.18.2/2000 m.

Anderledes blev oplægget for Kazio med Birger Jørgensen i 2. løb.

Her var det Our Brodde med Steen Juul, der var favorit, men den fik undervejs pres af en anden sæsondebutant, Glucose med Ken Ecce, og Our Brodde gav sig kort før mål.

Undervejs havde Kazio siddet i vinderhullet med Edoardo Jet med Rene Kjær udvendigt for sig.

Flot sæsondebut for Kazio med Birger Jørgensen. Foto Burt Seeger

Da den galoperede på opløbshjørnet gav det angrebsplads til Kazio, der speedede fint frem til sejr i 1.16.4a/2000 m foran en tapper Glucose og Our Brodde, begge i 1.16.5.

Kazio har Danmarks største anpartsstald, Stald KTAS lejet af Kim Kærslund, Event Eksperten.