TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Birger i hopla på gammel hjemmebane

af | Nyheder

Birger Jørgensen dominerede løbsdagen på sin gamle hjemmebane, Nykøbing F Trav onsdag eftermiddag.

På papiret var det ikke dårlige køreture Birger Jørgensen havde fået onsdag eftermiddag på Nykøbing F Trav.

Men derfra og så til at vinde fire sejre og en andenplads – der er trods alt et stykke vej.

Birger Jørgensen lavede et vaskeægte hattrick ved at vinde de tre første løb på programmet med hhv. Fantastic Design, Dolly Park og Conrad Shadow og lukkede løbsdagen med sejr med Sabber Klinteby.

Ken Ecce scorede en double med Carlson og Baker Tilly og tipseksperten og catch driveren Rene Kjær stod for dagens mest suveræne sejr, da han vandt med Chap AP i 1.13.9a/1640 m – langt foran konkurrenterne.

Gæsternes dominans blev kun brudt at Anders F. Jensen, der vandt med sin egen Lenoble Grand Cru.