TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Birger er ferie-afløser

af | Nyheder

Christian Lindhardt og familie turnerer rundt i Californien for øjeblikket, og derfor er Birger Jørgensen blevet indforskrevet som ferieafløser til løbene på Bahrenfeld-banen i Hamburg –  og den danske championkusk får en travl eftermiddag.

Ikke færre end syv gange skal Birger Jørgensen i sulkyen i eftermiddagens løbsprogram på Bahrenfeld – ja, faktisk skal han otte gange, for han har også fået en køretur i et prøveløb.

Birger Jørgensen – Foto Burt Seeger

De største chancer Birger Jørgensen har ligger sidst i programmet – i 8. løb med 8 Mac Smily (Brioni) og i 10. løb med 2 Medici Isabella (Varenne), der begge er tippet som vinder i baneprogrammet, men man skal nu ikke overse Birgers køreture med såvel 5. Louisiane (Prodigious) i 1. løb som med 7 Lambalamba (Andover Hall) i 2. løb.

Michael Larsen sender flere heste til start med gode vinderchancer og kører selv bl.a. 6 Little Danny (Adam’s Peak) i 5. løb, der har en fin vinderchance.

Løbene på Bahrenfeld-banen i Hamburg starter klokken 14.00 og DanToto har spil til hele løbsdagen.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her