TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Birger bombede i stayerløbet

af | Nyheder

Feltets næstmindst spillede hest, Gordon Dahl-trænede Gangnam Style K, til tops i Summer Meeting Stayer i en tangering af den danske rekord.

Det hører til sjældenhederne at man får næsten 70 gange pengene i vinderodds på Birger Jørgensen, men selvom Gangnam Style K tidligere har vist gode stayeregenskaber, var der på forhånd ikke den store tiltro til den 7-årige Love You-søn i Copenhagen Cup-dagens stayerløb.

Gangnam Style K vinder Summer Meeting Stayer. Foto: Burt Seeger

Det blev et yderst seværdigt væddeløb med fuld knald på fra start og skiftende føringer undervejs, hvilket selvfølgelig gavnede tillægshestene.

Elephant var toneangivende fra start i 13-tempo den første kilometer, men måtte efter omgangs kørsel overlade føringen til Dynamite Sensation og Carl Johan Jepsson, som holdt det høje tempo.

Som første hest i andet spor så man hele tiden Every Day med Max Nielsen, der gik med da Staro Leonardo kom flyvende med ca. 1300 meter igen.

Every Day overtog føringen midt pĂĄ bagerste langside, men mĂĄtte snart efter overlade kommandoen til Staro Leonardo, der dog rullede over i galop ind pĂĄ opløbet – og sĂĄ blev løbet i stedet et opgør mellem Velten Swarovski og Gangnam Style K, der kort før mĂĄl fik kæmpet sig forbi til sejr i tiden 1.13,5/2970 meter!

Gangnam Style med sin ejer Trine Austevoll, som til daglig er ansat hos Gordon Dahl. Foto: Burt Seeger

Vindertiden er en tangering af den eksisterende danske rekord og banerekord på Lunden for ældre udenlandskfødte hingste & vallakker. Rekorden indehaves af svenske Springover og blev sat ligeledes i Copenhagen Cup-dagens stayerløb i 2017.

Gangnam Style K var blot afkrydset på 1 % af kuponerne i V75-spillet, hvor udgangsværdien derfor blev 781 kroner.