Vejrforholdene omkring Billund gør det ikke muligt at afvikle fredagens program, men løbsdagen aflyses ikke, men flyttes til Skive.
-Det sner og fyger og med den vejrudsigt, der foreligger vil det ikke være forsvarligt at afvikle løb her i Billund fredag, siger Susanne Møbjerg, Billund Trav.
Men fredagens løbsprogram aflyses ikke, men flyttes i stedet til Skive.
-Her har vi lidt sne, men ikke mere end at banen kan gøres klar til løbene i morgen, siger man på banens kontor.
I Sverige er Lunchprogrammet med V65-spil på Kalmar-banen fredag blevet aflyst på grund af snemasserne.