TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bevæget søndag for Borch

af | 2. maj 2016 | Nyheder

Fyens Væddeløbsbanes formand, Jørn Borch havde en meget bevæget og hektisk søndag samtidig med at banen afviklede en af årets største løbsdage.

Følhopper tager ikke hensyn til store løbsdage eller mærkedage i nærmeste familie eller vennekredsen.

Det måtte Fyens Væddeløbsbanes formand, Jørn Borch sande søndag den 1. maj, hvor han om morgenen var taget til et brunch-arrangementi Odense hos en god ven, der på denne måde markerede sin fødselsdag.

Men næppe havde Borch bænket sig og sat tænderne i det første rundstykke, før der var telefon til ham fra stutteriet.

Følhoppen Tagamint var i gang med at fole.

-Det var noget af en overraskelse, for ifølge hingstestationen skulle hun ikke fole før om en måned, men nu lå hun ude på marken var i gang med at fole, fortæller Jørn Borch til Travservice.

-Jeg måtte skynde mig at køre tilbage til Harndrup, hvor dyrlægen heldigvis allerede var kommet ligesom Jens Peter Hansen også var til stede.

-Heldigvis gik folingen godt, og Tagamint fik et hingsteføl efter Great Challenger – altså en helbroder til den lovende Aros Line, fortæller Jørn Borch.

Jærn Borch sammen med sine to god evenner, Trafikminister Hans Chr. Schmidt og Energiminister Lars Chr. Lilleholt. Gorm Foto

Jørn Borch sammen med sine to gode venner, Trafikminister Hans Chr. Schmidt og Energiminister Lars Chr. Lilleholt.

Efter den veloverståede foling hastede Jærn Borch tilbager til Fyens Væddeløbsbane, hvor DM for Hopper var hovedbegivenheden.

Her nåede han ud til banen til 5. løb og altså tidsnok til at overvære hovedløbet, der var 7. løb.

Til løbsdagen havde Jørn Borch inviteret to af sine nære venner, der begge nu er ministre i Venstre-regeringen, nemlig trafikminister Hans Chr. Schmidt og Energi-, Forsyning- og Klimaminster Lars Chr. Lilleholt.

Det er ikke første gang de to ministre viser deres interesse for travsporten – og Hans Chr. Schmidt kunne således dokumentere sin store viden om travsporten ved at ramme den rigtige V5-kombination.

Den var godt nok ikke så svær at finde frem til søndag eftermiddag, idet gevinsten blot blev på 308 kroner – men alene bare det at ramme!

HTrafikminister Hans Chr. Schmidt og Energiminuster Lars Chr. Lilleholt var med ved præmieoverrækkelsen efter Salina med Jeppe Juel havde fundet DM for Hopper.

Trafikminister Hans Chr. Schmidt og Energiminister Lars Chr. Lilleholt var med ved præmieoverrækkelsen efter Salina med Jeppe Juel havde vundet DM for Hopper.

De to ministre deltog også i præmieoverrækkelsen efter dagens hovedløb, DM for Hopper, hvor anpartshesten Salina med Jeppe Juel sejrede.

De to Venstre-minister kunne ved selvsyn atter konstatere, at travsporten har bred opbakning fra mange sider i samfundet, Besøget på Fyens Væddeløbsbane i går var stort og baneomsætningen nåede 358.000 kroner.

Forhåbentlig kan såvel Hans Chr. Schmidt som Lars Chr. Lilleholt påvirke Skatteminister Karsten Lauritzen til at finde en bæredygtig mode,l således at dansk travsport kan udvikles til gavn for det danske samfund.

Der er nemlig mange afledte positive effekter ved at udvikle hestevæddeløbssporten som såvel  industri som hobby.