Betula Derm holdt sig ved jorden
I sin forrige start smed Betula Derm en sejr væk ved galop, men onsdag aften holdt sig i trav til målstregen var passeret.
Træner Ken Ecce havde taget turen til Jägersro onsdag afte med to heste og havde desuden en gæstekøretur.
Bedst gik det med egentrænede Betula Derm (SJ’s Photo – Papaya Derm), der er opdrættet og ejet af Jens Poulsen.
Det var blot femte gang i karrieren, at Betula Derm var til start og kun en gang tidligere var hun kommet fejlfrit over banen. Da blev hun nummer to.
I sin forrige start på Fyens Væddeløbsbane var hun på vej mod sejren, men galoperede.
I aftes holdt Betula Derm sig ved jorden og kunne sejre i fine 1.16.7/2140 m til odds 2,34. Der var var 30.000 SEK i førstepræmie.
I samme løb debuterede Orient Avenue (Farifant) med Thomas Uhrberg i 1.17.9.
Orient Avenue er opdrættet af Nils Moreau og Preben Sørensen.
Ken Ecce opnåede desuden en fjerdeplads med egentrænede Bella Mont (Zola Boko) i 1.13.6a/2140 m – præmie 9.100 SEK.