TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Besnærende debutant

af | 3. sep 2014 | Nyheder

Det var en særdeles velforberedt debutant som Kinnerup-brødrene, Frank og Preben Sørensen kom med onsdag eftermiddag på NKI Racing Arena i den 3-årige U and Me, der vandt helt efter behag.

U and Me (Racer Bourbon)  kom til start efter et prøveløb, som den havde aflagt i 1.18.6/2100 m med Jeppe Juel i sulkyen, og tilliden i totalisatoren var derfor stor til hoppen i 1. løb.

Frank Sørensen sad nu i sulkyen, og han kunne sende U and Me til spids, og her gennemførte parret løbet et stykke foran feltet.

Det blev til en komfortabel og meget lovende sejr i 1.18.3/2100 m.

Og når nu Frank Sørensen var så godt i gang på dagen, så vandt han også 2. løb med Kax the Flax (Love You), der afsluttede flot til en meget sikker sejr.

– Egentlig fik vi hende bare ned for at hun skulle bedækkes, men Frank prøvede at køre med hende, og syntes det var en tiltalende hest. Derfor har vi sat hende op til løb, og hidtil er det jo gÃ¥et forrygende, siger rækværkskusken Preben Sørensen.

Kax The Flax har startet 6 gange i år med tre sejre, en anden og en tredjeplads som resultat. Den velgående hoppe starter igen på mandag – det gør U and Me i øvrigt også.

– Herefter er det meningen, at vi vil prøve at starte dem i Sverige, siger Preben Sørensen videre.

Det kunne måske være blevet til hattrick for Frank Sørensen, der også var til start med Racer Avenue. Parret var kommet fint fra start og sad i andet par udvendigt på Rex J K med Birger Jørgensen, der brød ud ved staldene på sidste omgang, og herved fik Racer Bourbon galop på.

Og Kinnerup-brødrene har flere spændende heste på vej,

I prøveløbet blev U S Dollars (Love You) godkendt for Kenneth Andersen i 1.18.0, mens Frank Sørensen selv sad bag svenske Loulou (Racer Bourbon), der efter en stor fejl, blev godkendt i 1.22.2.

– PÃ¥ Aalborg-auktionen sælger vi i øvrigt en lillesøster til U and Me, men med Goetmals Wood som fader, slutter Preben Sørensen.