TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Berenice – bedste danske vinderchance på Åby

af | Nyheder

Der er mange danske heste og kuske til start på Åby Travet i eftermiddag, hvor der afvikles V75 med en jackpot på 48 mio. SEK – bedste danske chance starter dig uden for V75.

Efter sin fornemme debut på Billund Trav den 7. december er 2-årige Berenice (Zola Boko) med Jeppe Juel favorit i 2. løb.

Også selv om parret har fået spor 8 i volten, hvor der er 9 heste.

Berenice sejrede sikkert i Billund i 1.19.3a/1900 m og forventes at kunne forbedre denne rekord.

Udover Berenice er de to andre danske heste til start, begge trænet af Pauli Andersen.

Berenice med Jeppe Juel vandt sikkert i debuten i Billund, og kan følge op med en ny sejr i eftermiddag på Åby. KM Foto

1 Eyecandy (Wishing Stone) med Bjørn Goop, der senest løb uplaceret i 1.17.2a/1640 m i Aalborg samt 2 Eyre Flame (Racer Bourbon) med Jorma Kontio, der med seks starter er løbets mest rutinerede hest.

Pauli Andersen har også formstærke Tootsie Brodda (Farifant)med til Åby, og den kører Jeppe Juel i 4. løb fra spor 11 i volten!

Jeppe Juel skal også i aktion bag Tina Christensens 12 Diamant Østervang (Wishing Stone), der starter i V75-4 samt de egentrænede 10 Bikini (Great Challenger) i V75-5 og 1 Baxo Epice (Trophy Catch) i V75-6.

Team Friis fra Skive har 5 Race Cowboyland (Legendary Lover K) med Morten Friis til start i V75-1, som 6 DjohnDjohn (Quite Easy) med Peter Ingves til start i V75-4.

Også Steen Juul sender to heste til Åby.

I Gulddivisionen, V75-3 starter Turno di Azzuraa (Love You) og i V75-7 6 Wonderboy (Ens Snapshot) – begge skal køres af Peter Ingves.

Der er atter overført en jackpotpulje i V75-spillet, således der forventes at blive 35 millioner danske kroner i puljen til 7 rigtige.

Der er dog i lighed med sidste uge to store favoritter – godt nok ikke så store, som dem i sidste uge, men alligevel.

Det er i 2. afdeling 3 Arch Lane med Björn Goop spillet på 67% og i V75-3 1 Nadal Broline med Erik Adielsson, spillet på 78%.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her