Bengurion Jet vandt Sweden Cup
Italienske Bengurion Jet med Alessandro Gocciadoro vandt Sweden Cup i et tæt opløb med franske Callmethebreeze med Gabriele Gelormini.

De to heste, der gjorde op om sejren i Sweden Cup på Solvalla havde begge kvalificeret sig til finalen ved at blive nummer to i forsøgene.
Vinderen, Bengurion Jet var nummer to i forsøget til Copenhagen Cup-deltageren Islands Falls (Iceland) med Magnus A. Djuse, der sejrede sikkert i 1.10.4a/1609 m. mens Bengurion Jet besatte andenpladsen i 1.10.5 – længe førende Night Brodde med Conrad Lugauer videre til finale på en tredjeplads i 1.10.8. Her var Bandit Brick med Ken Ecce nummer fem i 1.11.0.
Callmethebreeze kunne ikke fange førende Four Guys Dream (Dream Vacation) med Stefan Persson, der sejrede i 1.10.1a/1609 m, mens Callmethebreeze besatte andenpladsen i 1.10.3 – videre til finale herfra Synergy med Dexter Dunn, der leverede en stærk afslutning i inderbanen, i 1.10.4.
Det tredje forsøg vandtes af Tomas Malmqvist-trænede 5-årige franske hingst, Invictus Madiba (Booster Winner) med Björn Goop i 1.11.2, der nedkæmpede førende Bepi Be med Alessandro Gocciadoro i samme tid – på tredjepladsen Axel Ruda med Ulf Ohlsson i 1.11.3.
I finalen tog Island Falls spids med Bepi Be – nu med Ôrjan Kihlström i sulkyen – og lige efter dem Callmethebreeze.
Island Falls åbnede efter 1.07.3 og kilometeren efter 1.08.8.
Bengurion Jet sad her sidst i feltet, men kom i angreb rundt i opløbssvinget.
Iceland Falls var fortsat førende ind i opløbet, hvor Bepi Be begyndte at falde fra, men ude i banen var der nu angreb fra Callmethebreeze fulgt udvendigt Bengurion Jet.
Bengurion Jet (Maharajah) med sin træner Alessandro Goccaidoro var bedst og vandt med hoved hals foran Philippe Allaire-trænede Callmethebreeze med Gabriele Gelormini – begge i 1.09.3 – en tangering af løbsrekorden som Volstead indehaver.
Icelands Falls besatte tredjepladsen foran en positiv Axel Ruda med Ulf Ohlsson, der sluttede godt af – begge i 1.09.5 – Four Guys Dream femte i 1.09.8.
Vi bemærker, at Synergy med Dexter Dunn var sidst over mål, men med kræfter i behold i inderbanen i 1.09.9!!

Bengurion Jet er en 6-års hingst, som mange nok husker fra den imponerende sejr, som den vandt på Jägersro som 4-åring i 1.08.8!
Nu kan Bengurion Jet skrive sejren i Sweden Cup på sin meritliste, der blandt 15 sejre også omfatter sejre i Gran Premio Tino Triossi og Palio dei Comuni.
Andenhesten, Callmethebreeze er trods fransk ejet og trænet også Italiensk og er efter Trixton.
Såvel Bengurion Jet som Callmethefreeze har begge Supergill som morfar!