TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bella Mont og Ecce fjerde i Derbystoet

af | Nyheder

Bella Mont med Ken Ecce blev nummer fire i Derbystoet på Jägersro i ny rekord 1.12.0a/2140 m – favoritten Cash Crowe med Johnny Takter vandt i 1.11.6a.

Blot 20 meter før mål så det ud til at Bella Mont med Ken Ecce skulle blive nummer tre i Derbystoet, men ude i tredje spor stak Unique Juni med Peter Untersteiner halsen lidt længere frem, og snuppede dermed tredjepladsen og 250.000 SEK i præmie, mens Bella Mont fik 120.000 i fjerdepræmie.

Men bortset fra den ærgrelse, så var det et optimalt løb som Ken Ecce fik givet Bella Mont fra startpladsen i anden række.

Ganske vist var det en streg i regningen af Björn Goop fra spor otte med Flo Jo Keeper kunne nå ned i ryg på Mulligan med Thomas Uhrberg, der tog spids efter flere heste galoperede rundt i første sving.

Pladsen i ryg på Mulligan havde Ken Ecce nok gerne set.

Men nu blev det til tredje indvendigt undervejs.

Foran førte Mulligan i godt tempo og fik efter 700 meter Cash Crowe udvendigt for sig. Tempoet var godt 1.12.3/1000 m.

På opløbshjørnet trak Goop Flo Jo Keeper ud til angreb på de to førende, men der var ikke noget at skyde med.

Det blev til gengæld Ken Ecces chance for at avancere frem i inderbanen med Bella Mont, men der blev kørt hurtigt, og det hårde tempo undervejs havde taget kræfter ud af Bella Mont.

Cash Crowe vinder sikkert foran Mulligan, mens Unique Juni bliver nummer tre

Foran afgjorde Cash Crowe med Johnny Takter på imponerende vis sagen til sin fordel og sejrede i ny banerekord for 4-årige hopper, 1.11.6a/2140 m foran en tapper Mulligan i 1.11.8.

Unique Juni, Bella Mont og Flo Jo Keeper gik næsten samtidigt over mål, og noteredes alle for 1.12.0.

Vinderen er efter Ready Cash – Giant Crowe v. Gigant Neo og ejes og trænes af Petri Puro.

-Jeg er overbevist om, at Cash Crowe bliver bedre endnu. Hun har blot startet 11 gange og der er mere udvikling i hende, sagde Puro, der i foråret fik et stort bud på hoppen, men et bud han afslog.

Cash Crowe, der var tilmeldt Premiechancen, hvorfor Derbystoets førstepræmie fordobledes til 2 millioner SEK.

Cash Crowe med Johnny Takter efter sejren i Derbystoet. Foto Kanal 75