Efter tre starter, der var endt i galop, holdt Love You-datteren Belina Joselyn med Jean Michel Bazire sig nu i trav, og i et meget tæt opløb sikrede hun sig startplads i Prix d’Amerique.
Prix Tenor de Baune  for 5-åringer på Vincennes  blev et særdeles spændende løb, hvor fire heste gik næsten samtidigt over mål.
Belina Josselyn (Love You( med Jean Michel Bazire,  der tidligt var sendt i spids, formåede akkurat at holde hele vejen hjem til sejr i 1.13.2/2700 m foran Bird Parler med Jean Philippe Monclin, Briac Dark med David Thomain og Bolero Love med Gabriel Gelomini.
Briac Dark blev dog diskvalificeret for urent trav og så gik tredjepladsen til Bolero Love, mens Brillantissime med Pierre Vercruysse blev nummer fire.
Erik Bondo-trænede Sugar Rey med Roberto Andreghetti besatte femtepladsen.
Belina Josselyn, der stillede til start med efter tre løb, hvor hun var blevet diskvalificeret for galop, holdt sig denne gang ved jorden, og hun var da også spillet til favorit til odds 1,9.
Der var 54.000 Euro i førstepræmie – og en plads i Prix d’Amerique-feltet – i førstepræmie.