TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Belina Josselyn er klar!

af | Nyheder

Det er ikke de mest flatterende resultater som Belina Josselyn med>Jean Michel Bazire kan fremvise i resultatrækken, når parret i eftermiddag starter i Prix de Belgique- det sidste kvalifikationsløb til prix d’Amerique, men alligevel kan hun vinde!

Belina Josselyn med Jean Michel Bazire – Arkivfoto

Sådan ser resultatrækken for de sidste fem starter ud for Belina Josselyn:

0-6-0-0-0.

Ikke just flatterende, men alligevel er der stor tiltro til at ”den franske ballerina” Belina Josselyn i eftermiddag giver opvisning og vinder Prix de Belgique.

I fjor var Belina Josselyn først over mål i løbet i Prix de Belgique, men blev korrekt diskvalificeret, idet Jean Michel Bazire på opløbshjørnet trak ud i Valko Jenilat, der ikke kunne undgå at få galop.

I fjor startede Belina Josselyn uden sko i Prix de Belgique – til eftermiddagens start har Bazire valgt at starte hende uden bagsko – i de foregående starter har hun haft fire sko på.

Den nu 9-årige hoppes kapacitet er uomtvistelig, og hun må være et godt vinderbud.

Her ved middagstid er Belina Josselyn dog kun næstfavorit og står til 4.6 gange pengene, mens Enino du Pommereux med Matthieu Abrivard er favorit, spillet til 4 gange pengene.

Vi bemærker, at sidst Belina Josselyn og Enino du Pommereux, var Belina før Enino – og havde fire sko på, mens Enino akkurat som i dag startede uden sko!

Yderligere to heste er spillet til under 10 gange pengene.

Danske Uza Josselyn med Pierre Vercruysse står til 7,80 og italienske Tony Gio med Jean Philippe Monclin er pt spillet til 9,20 i totalisatoren.

DanToto har som altid toto-.spil samt et eget V5-spil til Vincennes med en jackpot garanti på 50.000 kroner.

Eftermiddagens V5-spil indledes med Prix de Belgique, der starter klokken 15.15.