TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bekymrende udvikling i dansk travsport

af | Nyheder

Antallet af travhopper, der bedækkes i Danmark, falder år og for år.

På to år er antallet af bedækkede hopper ved enten danskopstaldede hingste, eller hingste, der er udbudt på det danske marked, faldet med en lidt over femtedel – eller 21.4%

Dansk Travsports Centralforbund har registreret at 689 travhopper er bedækket/insemineret i 2020 mod 780 i fjor og 877 i 2018!

Great Challenger ved en fremvisning på Hovhedegaard. Foto Berit Hermansen

Great Challenger har været den mest populære hingst blandt de opstaldede hingste i Danmark og har fået tilført 69 hopper, men det er dog en nedgang på 17.8% i forhold til året før.

Derimod har hingste som Dominion Beach, Michaels Turn og From Above US haft større søgning.

Dominion Beach havde blot 15 hopper i 2019, men har haft besøg af 41 i år, hvad der giver en stigning på ikke mindre 173% i antallet af hopper.

Michaels Turn bedækkede i fjor 40 hopper og i år 57 – en stigning på 45%, mens From Above US i fjor havde besøg af 15 hopper, men i år af 23 hopper, hvad der giver en endnu større procentuel stigning på 53%.

Derimod er interessen for Tycoon Conway Hall faldet markant fra 29 hopper i fjor til 6 hopper i år – måske fordi, den samtidig løb væddeløb i bedækningssæsonen.

Et fint debutsår i Danmark havde svenske Lavec Kronos med 42 hopper.

Blandt frosthingstene er GooGoo GooGaa suveræn med 57 hopper, mens sidste års topper, Wishing Stone har haft 37 – det er 7 hopper ned i forhold til 2019.

Bemærk at disse tal udelukkende omfatter hopper, der er tilført hingste, der er registreret til bedækning/udbudt i Danmark, men omfatter ikke antallet af hopper, der for eksempel er sendt til bedækning i Frankrig eller Sverige,

En oversigt over de danskopstaldede avlshingste, der har haft besøg af 10 hopper eller flere, ser således ud:

 Hingst20202019
1Great Challenger (1)6984
2Michael’s Turn (3)5840
3Ens Snapshot (2)4862
4Lavec Kronos42NY
5Dominion Beach (7)4115
6From Above US (6)2315
7Hillustrious17NY
8O’Grady1021

En oversigt over de avlshingste, der er udbudt på frost/transportsæd og har fået min. 10 hopper ser således ud:

 Frosthingst20202019
1GooGoo GaaGaa57ny
2Wishing Stone3744
3Readly Express16ny
4Maharajah1435
5Express Bourbon13ny
6Donato Hanover132

Se samtlige bedækningstal på DTCs hjemmeside – klik her