TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Begynderhestene løber hurtigt

af | 9. apr 2023 | Nyheder

Der skal en god hest til at begå sig i begynderløbene i denne tid.

Lørdag vandt debutanten Iowa (Staro McMillan) med Søren Kolberg trods en stor galop i 1.15.7a/2000 m på Charlottenlund Travbane og søndag eftermiddag skulle Moni Talks (International Moni) med Marc Bæk Nielsen i sit livs anden start præstere 1.16.1a/2140 m foran at vinde klassen under 4.000 kroner på Spar Nord Arena i Aalborg.

Moni Talks med Marc Bæk Nielsen vandt begynderklassen sikkert i 1.16.1a/2140 m.
Foto Kjeld Mikkelsen/Km Foto

Mon i Talks sad i spids undervejs, og sejrede sikkert foran debutanten There Udsen (Uncle Lasse) med Casper M. Nielsen – den trænes af Jesper Hansen, mens Georg Box (Michaels Turn) med Kent Friborg – den trænes af Jørn Fuhlendorff – besatte tredjepladsen i 1.16.4. På fjerdepladsen endnu en debutant – Casablanca Broline (Twister Bi) med Morten Friis i 1.16.1.

Så hurtigt behøvede Kaj Jensen-trænede Idaho (Michael’s Turn) ikke at løbe for Casper M. Nielsen i Made in Denmark-løbet med 15.000 kroner i førstepræmie.

Idaho med Casper M. Nielsen.
Foto Kjeld Mikkelsen/Km Foto

Idaho, der startede for fjerde gang i karrieren, slog knebent debutanten, Morten Juul-trænede Jacks Cross (SJ’s Caviar) med Rene Kjær – begge i 1.17.6a/2140 m.

Et 4-årsløb havde længe Hero Boom Bay med Jeppe Rask i spidsen, men den galoperede i opløbssvinget.

Ind i opløbet fandt Jeppe Juel plads med Hilton (Muscle Mass), der kunne skyde frem til sikker sejr i 1.14.9a/2140 m.

Dagens hurtigste vinder Tina von Hirsch Kukkonen-trænede Raket Brodde (Timoko) med Kasper K. Andersen, der let sprintede 1.12.6a/1640 m

Sæsondebutanten Gunpowder med Birger Jørgensen vandt en sikker sejr.
Foto Kjeld Mikkelsen/Km Foto

I 6. løb sæsondebuterede Gunpowder (Brillantissime), der samtidig fik sin første start i regi træner Gordon Dahl.

Birger Jørgensen kørte til fra start og kunne holde inderbanen fra spor 1 i kamp med Golden Rain med Mads Henriksen,

Siden var det spil til et mål.

Gunpowder trak fra feltet i opløbet til sikker sejr i 1.13.5a/2140 m – Haut Doctor med Kent Friborg besatte andenpladsen i 1.13.8.

Birger Jørgensen vandt også med Emil Mæhlisens Hansi Gardenia (From Above) i 1.16.9/2140 m.