TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bedre chance i Consolation

af | Nyheder

Eye In The Sky var egentlig kvalificeret til start i Dansk Hoppe Derby, men kredsen omkring Coktail Jet-hoppen har i stedet valgt at satse på Consolationsløbet.

-Hun gik fint i Derbyprøven, men dels ville Eye In The Sky få bagspor i Hoppe Derbyet, hvilket ikke er nogen fordel, da hun er mere stærk end speedig, og dels er der en fire-fem stykker hun ikke kan slå – derfor mente vi, at det var bedre at satse på at komme i første række i Dansk Hoppe Derby Consolation, siger Eye In The Skys træner og medejer, Lunden-amatøren Svend Aage Nielsen.

Eye In The Sky vinder for sin medejer, Maria Hansen. Foto: Burt Seeger

-Nu fik hun så spor 6 og det er trods alt bedre, så vi håber det bedste.

Med Eye In The Sky ude af billedet gik Derbypladsen i stedet til Mads Hviid Nielsens Elvira Damgård.

Seven Point Five Racing Stable har som bekendt Exclusive Laser (One Too Many) med i Dansk Hoppe Derby, der på papiret ligner et opgør mellem de tre Derbyprøvevindere, Exclusive Laser, Expensive Attitude og Eenymeenyminymoe med sidstnævnte som kneben favorit.

-Exclusive Laser har gået sit sædvanlige pulsarbejde og alt er som det skal være. Hun er i hvert fald ikke dårlige end i prøven, og får sin sidste finpudsningen enten i morgen eller torsdag, siger Svend Aage Nielsen.