TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bedækningstakst 30.000 dollars

af | Nyheder

Det kommer til at koste 30.000 dollars at få et føl efter den amerikanske toptraver Gimpanzee.

Det er nu klart, hvor Gimpanzee skal stå og hvor meget det skal koste for at få et føl efter Chapter Seven-sønnen.

Det er Travronden, der kan fortælle, at Gimpanzee skal stå på Diamond Creek Farm i Kentucky, og at prisen for at få et føl efter den bliver 30.000 dollars.

Dermed bliver Gimpanzee prissat højere end sin staldkammerat som 2-og 3 års, Greenshoe, der står på Hanover Shoe Farm i Pennsylvania for 25.000 dollars.

25.000 dollars er også prisen for Chapter Seven, der er fader til Gimpanzee – Chapter Seven er i øvrigt fuldtegnet i 2021.

Gimpanzee bliver den dyreste hingst, der er annonceret på det amerikanske marked – Muscle Hill er sikkert dyrere, men den udbydes ikke som sådan.

Efter flere års stilstand er der nu gang i traveravlen i Kentucky – godt hjulpet af et Sire Stakes-program – hvor der i 2021 vil være omkring 7.5 millioner dollars i præmiesummer.