Stald Ritas fire-årige franske hoppe Become a Star var ikke tillagt de store chancer, da den i eftermiddag startede for første gang efter en pause på fire måneder, men efter glimrende kørsel af Franck Ouvrie blev hoppen nummer tre og tjente 48.000 kroner.
Become a Star (Sam Bourbon) var til start i en 4-Ã¥rs hoppeløb pÃ¥ Enghien-banen i Paris – et løb over 2150 meter auto.

Become a Star
Tilliden var ikke stor til den danskejede hoppe, der stod til 61 gange pengene!!
Fra spor 6 blev Become a Star sat af ude i tredje spor, og et forsøg på at komme ned i tredje par udvendigt glippede, hvorefter Franck Ouvrie kørte frem og fik spids.
Spids-positionen blev dog snart forvandlet til tredje par indvendigt og i et tæt pakket felt i opløbsvinget tegnede det ikke lyst for den danskejede hoppe.
Men da den førende galoperede lidt ind i opløbet og der samtidig blev plads indvendigt for hesten, som Become a Star havde haft ryg på, kunne Ouvrie sende hende frem og en kort overgang lignede Become a Star en vinder.
Kræfterne rakte imidlertid ikke, men det blev til en tredjeplads i ny rekord 1.15.1 og 6.440 Euro – eller 48.000 kroner. I Plads betakte Become a Star odds 7,20!
PÃ¥ et Ã¥r har Become a Star nu tjent 60.400 Euro – 450.000 kroner i 16 starter.