TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bearhawaii Sprintermester

af | Nyheder

Svenske Bearhawaii med Erik Adielsson kom, så og sejrede sikkert i årets udgave af Danmarks største sprinterløb for 4-åringer Sprintermesteren på Billund Trav.

Bearhwaii med Erik Adielsson vinder Sprintermesteren foran den fremstormende Therumoursaidfire med Birger Jørgensen KM Foto

Bearhwaii med Erik Adielsson vinder Sprintermesteren foran den fremstormende Therumoursaidfire med Birger Jørgensen KM Foto

Jeg læste et sted at Erik Adielsson udtalte, at det var idioti, at han skulle tage til Billund for at køre søndag eftermiddag.

Tjah,  med facit i hånd – To starter: En sejr og en andenplads og 168.750 kroner indkørte – så var det vel ikke så idiotisk endda.

Bearhawaii (Dream Vacation) kom fra Svante Båths træningskvarter ved Bergsåker i det nordlige Sverige og havde ingen problemer med at klare den omstart, der blev optakt til Sprintermesteren.

Det var Ken Ecce og Flemming Jensen i de to indvendige spor, der ikke var på plads, og det måtte de hver bøde 2.000 kroner for.

I gyldig start strøg Bearhawaii frem til spids i kamp med inderbanens Tiberius F med Ken Ecce – en duel, som Bearhawaii trak sig sejrrig ud af.

– Der var fart på fra start – jeg tror vi kørte 1.07/300 m, sagde Erik Adielsson.

De første 500 meter blev afviklet efter 1.11.4 og feltet havde nu fundet deres pladser.

Therumoursaidfire med Birger Jørgensen sad godt til i andet par udvendigt.

Kilometeren blev passeret efter 1.12.1 – og så ventede man på stødet fra Birger.

Det kom på opløbshjørnet.

Inde bag Bearhawaii sad Tiberius F med kræfter i behold, og Ken Ecce ledte febrilsk efter vej ud.

Erik Adielsson havde styr på løbet og selv om Therumoursaidfire sluttede flot af til andenpladsen, så blev sejren sikker i 1.12.7 – samme tid til Therumoursaidfire på andenpladsen, mens en frisk Tiberius F i vinderryggen kam hjem i 1.12.8.

Bearhawaii er efter Dream Vacation – Honalulu Lulu v. Andover Hall og kostede som åring 100.000 SEK på Kriterie-auktionen.

Det var dens 6 sejr i 30 starter og vindertiden er rekord. Den rangerer ikke specielt højt i sin årgang i Sverige – endnu.

Men det kan jo komme.

Dagens præstation var fin.