TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bazires store triumf

af | 27. jan 2019 | Nyheder

Nervepirrende opgør i Prix d’Amerique, hvor Belina Josselyn med Jean Michel Bazire akkurat kæmpede sig forbi staldkammeraten Looking Superb og svenske Readly Express.  Endnu Bazire-hest på fjerdepladsen.

Udvendige Belina Josselyn vinder foran Looking Superb og Readly Express med Davidson du Pont på fjerdeplads.

Grand Prix d’Amerique 2019 kom i den grad til at tilhøre Frankrigs førende træner og kusk, Jean Michel Bazire.

Bazire sendte tre heste til start – de sluttede som vinder, nummer to og nummer fire!

Selv sad Jean Michel Bazire var Belina Josselyn, der undervejs sad i tredje par udvendigt – i ryg på Looking Superb med Alexandre Abrivard der igen sad i ryg på Readly Expres med Bjørn Goop, der sad i dødens på længe førende Davidson du Pont med Franck Ouvrie.

Ind på opløbet rykkede Readly Express, men den fik snart norske Looking Superb op udvendigt, og man begyndte at ane en sensation – Looking Superb stod til 68 gange pengene!!

Men nu kom Belina Josselyn i angreb ude i fjerde spor.

Davidson du Pont indvendigt måtte give op, og nu stod det mellem Readly Express, Looking Superb og Belina Josselyn.

På TV var det svært at se hvem,der havde vundet. – ikke kun forbi kameravinklen var skæv, men også fordi regndråber på TV-linsen gjorde det svært at se hestene.

Men det var Belina Josselyn (Love You) der på en god afslutning nåede målstregen først.

De tre første heste gennem mål fik alle noteret 1.11.7/2700 m. Davidson du Pont på fjerdepladsen 1.11.8. Så var der lille stykke ned til Propulsion med Ôrjan Kihlström, der tog femtepladsen i 1.12.0 efterfulgt af næstfavoritten og løbets skuffelse, Bold Eagle med Franck Nivard i 1.12.1.

Danske Uza Josselyn, der var i spids fra start, men siden slap til Davidson du Pont, tog løbets sidste præmie for Gabriele Gelormini i 1.12.2. Der var 9.000 Euro i syvendepræmie.

Belina Josselyn var favorit og gav odds 3,50 som vinder, mens plads var 1,70-

Looking Superb, der i december kom i træning hos Jean Michel Bazire var løbets store positive overraskelse.

Den kvalificerede sig til start i Prix d’Amerique ved overraskende at vinde Prix Tenor de Baune, men derfor og så til at være lige ved at vinde det store løb, havde vel de færreste troet muligt.

Looking Superb gav 6,70 i plads, mens en tapper Readly Express på tredjepladsen gav 1,80.

Ud af den samlede præmiesum på 900.000 Euro hentede de tre Bazire-heste tilsammen 702.000 Euro.

Der var 405.000 Euro til Belina Josselyn for sejren, mens andenpladsen til Looking Superb var 225.000 Euro værd. Fjerdepladsen til Davidson du Pont gav 72.000 Euro.

Det var fjerde gang Jean Michel Bazire vandt Prix d’Amerique. Han vandt det første gang for 20 år siden. Og dengang som nu med en hoppe, Moni Maker.

Ind i mellem har Bazire vundet med hhv. Kesaco Phedo og med Up and Quick.