TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bazire udelukket 8 dage for staldkørsel

af | Nyheder

Selvom han er “Kongen af Vincennes” så kan han ikke gøre som han vil. Jean Michel Bazire blev lørdag udelukket i 8 dage for staldkørsel i 5. løb – det var løbet danske Confidence startede i.

10 Calina vinder foran 6 Ghazi BR. Foto Gerard Forni

Rundt i opløbssvinget sad Jean Michel Bazire i andet par udvendigt med Ghazi BR og havde staldkammeraten og løbets favorit, Calina med David Thomain i ryg.

På opløbshjørnet er det tydeligt, at Bazire vender sig om og ”kalder” Thomain for at få denne afsted i angreb.

Det gør Thomain, mens Bazire faktisk bliver fanget og først sent kommer fri til angreb.

Calina vinder foran den stærkt afsluttede Ghazi BR.

Episoden var så tydelig, at det måtte få konsekvenser.

Og det har det fået.

Dommerkomiteen på Vincennes har givet Jean Michel Bazire otte dages udelukkelse fra at køre løb i perioden 18. -25 december.

Se videoen – omkring 0.43 er det at Bazire giver tegn til den bagvedliggende staldkammerat om at angribe, mens han selv bliver siddende –klik her