Jean Michel Bazire blev efter Prix de France udelukket i fire dage for trængning – over for en egentrænet hest!
Episoden sket med cirka 800-900 meter tilbage, hvor Jean Michel Bazire med Beads fik bugseret sig fra inderbanen og helt ud i tredje spor.
Det gik ud over en anden hest fra hans stald, Prix d’Amerique-vinderen Hooker Berry med Nicolas Bazire, der uforskyldt kom til at genere Hip Hop Haufor med Christian Bigeon.
Forseelsen blev takseret til fire dages udelukkelse i dagene 23. – 26. februar – her er der tre løbsdage på Vincennes.
Senere på dagen fik en anden fransk topkusk, Matthieu Abrivard en lignende udelukkelse for trængning i opløbet.
Abrivard kørte Have a Dream, der var først over mål, men blev diskvalificeret for at have klippet benene på Heart of Gold i opløbet.