TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bazire tog den selv

af | Nyheder

I sin tredje start i Frankrig fik Valokaja Hindø sin træner Jean Michel Bazire i sulkyen, og det resulterede i en sikker sejr på banen i Châtelaillon-La Rochelle , der ligger ud til Biscayen.

Lørdag eftermiddag startede Great Challenger-sønnen Valokaja Hindø for tredje gang i Frankrig, hvor den er sendt i træning hos Jean Michel Bazire.

Efter en fjerdeplads på Vincennes  den 19. oktober, startede Valokaja Hindø i onsdags på banen i Reims med Nicolas Bazire  i sulkyen – søn af Jean Michel, men her blev det til galop.

Valokaja Hindø fik ikke lov til at hvile sig længe, for allerede lørdag var den i aktion igen, nu med Jean Michel Bazire i sulkyen, og det blev til en sikker sejr i 1.15.2/2625 m volte. Der var 13.500 Euro i førstepræmie.

I totalisatoren var Valokaja Hindø trykket helt i bund til odds 1,40 som vinder og 1.20 i plads.