Bazire er svær at holde inde
Det så ikke for lyst ud for Belina Josselyn og Jean Michel Bazire rundt i opløbssvinget i Prix Chambon P på Vincennes lørdag eftermiddag, men det lykkedes som sædvanligt den franske topkusk at finde angrebsplads.
Opløbssvinget rundt var Amiral Sacha med Gabriele Gelormini førende i Prix Chambon P med Up and Quick med Franck Nivard udvendigt fulgt i ryg af Bird Parker med Jean Philippe Monclin – og indvendigt – i ryg på Amiral Sacha sad Belina Josselyn med Jean Michel Bazire.
Feltet var tæt pakket – det så ud til at skulle blive umuligt for Belina Josselyn at vinde den traditionsrige opgør med en førstepræmie på 54.000 Euro for andet år i træk.
Men Bazire – han kan finde vej!
Da Up and Quick på opløbshjørnet begynder at vise træthedstegn og bryder en lille smule ud i banen, er Bazire lynsnar til at trække Belina Josselyn ud i andet spor.
Dermed har han frit spor med den røde hoppe, der kan gå til sikker sejr, selv om Bird Parker ihærdigt forsøger at angreb.
Belina Josselyn vinder i 1.12.3/2850 m – samme tid til Bird Parker, mens Amiral Sacha besætter tredjepladsen i 1.12.5.
Up and Quick sluttede næstsidst I 1.13.0.
Carat Williams – Harper Hanover-hesten – havde et fremstød i opløbet, der endte i galop.
På lørdagens program på Vincennes stod også Gruppe II-løbet, Prix Louis Jariel for 5-årige travere.
Siden Matthieu Abrivard er blevet fast kusk på Detroit Castelets (Neoh Jiel), har den virkelig fået sat skruen i vandet og parret tog deres tredje sejr inden for fire starter.
Detroit Castelets, der ejes af storhesteejeren Jean Luck og trænes af Jean-Luc Dersoir, sejrede i fine 1.10.6/2175 m snore foran Draft Life med Eric Raffin i 1.11.0 og Delia Pommereux med Sebastian Roger i 1.11.1.
Der var 54.000 Euro i førstepræmie.