TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bazire er stået af

af | Nyheder

Jean Michel Bazire bliver hjemme fra Laval-banen i eftermiddag og lader Romain Congard køre Onceforall Face – Congard kører også C D på mandag på Enghien.

Jean Michel Bazire var oprindelig skrevet til som kusk bag Team Juels Onceforall Face, der i eftermiddag starter i et løb over 2875 volte på Laval-banen.

Den franske championkusk har imidlertid droslet meget ned på sin deltagelse i løb, og da den endelige startliste forelå, var det Romain Congard, der var skrevet til som kusk på Onceforall Face.

Onceforall Face skal som nævnt ud over 2875 m volte i 5. løb på Laval. Den samlede præmiesum er på 34.000 Euro.

Onceforall Face, der har nummer 13 i feltet på 15, tillægges en pæn placeringschance.

DanToto har spil til løbsdagen i Laval, der indledes klokken 16.23 – 5. løb er programsat til klokken 18.42.

Romain Congard skal også køre Stald C Ds C D, når denne vender tilbage i løbene efter fire måneders pause på mandag.

C D er til start på Enghien i et løb over 2875 m og med en samlet præmiesum på 50.000 Euro.

Det virker dog til at CD blot skal have et løb i kroppen, idet hun modsat sine to første starter i Frankrig, er anmeldt med fire sko.

I mandagens løb starter også danskfødte, men svenskejede Current Affair, der trænes af Tomas Malmqvist og køres af David Thomain.