Frankrigs eneste afdelingsløb på sprinterdistance, Speed Cup på banen i Vichy blev vundet af Falco Fun i ny banerekord 1.11.1a/1609 m.
Vejret var ikke med arrangørerne i Vichy, hvor det regnede under hele løbsdagen, og nogle steder stod der vand på banelegemet.
Alligevel blev banerekorden på 1.12.0 forbedret pænt i finalen i Speed Cup Tour 2024.07.07 Forinden havde 12 heste kvalificeret sig fra to indledende afdelinger, der blev vundet af hhv. Helios Si (Infant du Bossis) med Sebastian Hardy i 1.12.5 og af Extra du Chatelet (Niky) med David Bekaert i 1.13.6.
I finalen kom der dog mere fart på feltet – det sørgede Domini de la Brise med Philippe Masschaele for og en overgang var parret 20 meter foran feltet.
Luften gik ud af ”Brisen” og ind i opløbet over tog Historie Phils med Serge Peltier føringen, men bagved havde Clarisse Lelievre fået listet sin 9-årige vallak, Falco Fun ud fra tredje par indvendigt til angreb, og på en god afslutning nåede parret forbi til sejr i ny banerekord 1.11.1a/1609 m – præmie 25.000 Euro.
Historie Phils nummer to i 1.11.3.