TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Banerekord ikke nok til sejr

af | Nyheder

Selv om danske Premance Simoni løb 1.12.0/1660 m volte og dermed satte banerekord på Bjerke Travet i Oslo, så var det ikke nok til at vinde. Hårde betingelser!!

Premance Simoni (SJ’s Photo) er en virkelig hård dame, der inden for sine sidste fire starter to gange har løbet på 1.11-tider i autostart.

Derfor var Premance Simoni med Frode Hamre også spillet til favorit i et hoppeløb med en samlet præmiesum på 88.000 kroner på Bjerke Travet i aftes.

Men 20 meter tillæg på sprint blev imidlertid for svær en opgave.

For 20 meter foran startede en veloplagt She’sMy Dream (Dream Vacation) med Per Oleg Midtfjeld. Shes My Dream trænes af Bo Westergaard, og var spillet til næstfavorit.

Hun tog spids – og lod sig aldrig hente – selv om Premance Simoni og Co. forsøgte ihærdigt.

She's My Dream vinder sikkert foran Premance Simoni

She’s My Dream vinder sikkert foran Premance Simoni

She’s My Dream vandt i 1.12.4/1640 m – 4 længder foran Premance Simoni, der med 1.12.0 satte banerekord i voltestart på Bjerke. Der var 40.000 korner i førstepræmie, mens der var 20.000 kroner i andenpræmie.

She’s My Dream er seks år gammel, men har blot startet 22 gange i karrieren. Det er blevet til 8 sejre og i alt 328.830 kroner.

Premance Simoni, der er otte år gammel, har nu startet 70 gange.

Det er blevet til 29 sejre og nyligt rundede hun de 2 millioner (norske) kroner i indtjening. I år har Premance Simoni foreløbig indtjent 365.000 kroner!

Senere på aftenen vandt danskopdrættede Tornerose Gardenia (Bounty Toftebjerg) et dameløb med Hege Karin Arverud i sulkyen. Vindertiden 1.14.6a/2100 m – her var 20.000 kroner i førstepræmie. Det var 7 sejr til Tornerose Gardenia.