TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bandit Bricks lillesøster købt til Danmark

af | Nyheder

På Kriterieauktionen købte Skive -træneren Ole G Nielsen fredag aften en lillesøster til Bandit Brick for 230.000 SEK.

Hyacint Brick

Nielsen Stable står der som køber ud for 90 Hyacint Brick – og bag dette navn gennem Skive-træneren Ole G. Nielsen sig.

-Ja, det er rigtigt – jeg købte Hyacint Brick til Kaj Jørgensen, Stald Pimax, fortæller Ole G. Nielsen til travservice.

-For et stykke tid siden kontaktede Kaj Jørgensen og spurgte om jeg ville være interesseret i at træne en unghest for ham, og den skulle vi så finde på auktion.

-Nu blev auktionen i Aalborg ikke til noget i sidste uge, så vi vendte blikket mod Sverige, og fandt Bandit Bricks lillesøster.

-Jeg fik nogle gode bekendte jeg har til at tjekke hoppen, og de gav OK. Den blev nok lidt dyrere end hvad vi havde forventet – der var mange bud i de sidste minutter, siger Ole G. Nielsen.

Hyacint Brick har Muscle Hill-sønnen Tobin Kronos som fader og har i Blazing Kemp samme moder som Bandit Brick (Yankee Glide).

-I forvejen har jeg 13 åringer at arbejde med – nu kommer nummer 14 – og det er jo de unge heste, jeg godt kan lide at arbejde med, så det glæder jeg mig til, siger Ole G. Nielsen.