TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bandit Brick til spids fra anden række

af | Nyheder

Bandit Brick med Steen Juul fik en særdeles fin start fra anden startrække bag startvognen i lørdagens 10, løb på Jägersro. Efter 300 meter sad parret i spids!

Det løste sig særdeles fint for Bandit Brick med Steen Juul fra startplads 10, hvor parret fulgte 4 Comanche Moon i ryg fra start, og da denne gled ned i inderbanen efter 250 meter, kunne Steen Juul sende Bandit Brick frem til føring og nåede denne efter cirka 300 meters kørsel.

Der blev kørt meget hurtigt – de første 250 meter efter 1.06 og de første 500 meter efter 1.08.3.

Men så fik Steen Juul også hevet i land og de følgende 500 meter blev afviklet i 1.16-tempo.

Løbets favorit, Global Trust med Bjørn Goop kom frem i dødens, da Mads Hvid Nielsen bag Peter Jensen-trænede Wilma Leggrowbach forsøgte at avancere efter 600 meters kørsel – Wilma Leggrowbach blev hængende ude i tredje spor en kilometer og blev meget træt.

Ind på lige bane var Bandit Brick førende, men under angreb fra Global Trust og udvendigt dukkede næstfavoritten Esprit Sisu med Erik Adielsson op.

100 meter fra mål var det klart, at Bandit Brick ikke ville vinde, men den holdt godt ved og en tredjeplads var fortsat mulig.

Global Trust og Esprit Sisu gik side om side over mål – og de var så tætte, at målfotoet ikke kunne skille dem, så der blev dødt løb.

Vindertiden var 1.13.4a/2640 m.

Helt udvendigt sluttede Tropicana Ås med Ôrjan Kihlström stærkt af og nuppede tredjepladsen fra Bandit Brick – de fik begge noteret 1.13.5. Der var 16.000 SEK i fjerdepræmie.