TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bandit Brick ikke til at stoppe

af | 14. apr 2018 | Nyheder

Sejrshesten Bandit Brick med Steen Juul i sulkyen ser ud ikke til at løbe ind i et nederlag lige med det første. Lørdag eftermiddag vandt den  endnu en sikker sejr og nu i V75 på Jägersro.

Bandit Brick med Steen Juul vinder sikkert V75-afslutningen på Jägersro

Stald Pimax’ Bandit Brick (Yankee Glide) med Steen Juul I sulkyen var den store favorit i V75-spillets sidste afdeling på Jägersro, og den sortbrune hingst skuffede ikke.

Efter en rejse, der blev indledte i tredje spor rundt i første sving, fik Bandit Brick føringen efter 400 meters kørsel, og et par angreb undervejs, blev sikkert afvist.

Bandit Brick gør ikke meget mere end det, der er nødvendigt, men den sejrede sikkert i 1.13.3a/214 m og hentede dermed en præmie på 125.000 SEK.

Det var sejr nummer 24 i blot 26 starter.

-Den hest har alt, og der er ingen tvivl om, at den uden uheld når langt, sagde Steen Juul til svenske TV4 efter løbet.

-Undervejs var han lad, og jeg fik kørt lidt for langsomt. Dermed inviterede jeg konkurrenterne til at angribe, og det gjorde de jo, men Bandit Brick afviste dem hver gang, sagde Steen Juul videre.

Feltets anden danske deltager, Cash Valley med Jens Simoni kom skidt til på sidste langside og måtte trækkes bagom trætte heste.

Det blev til hårde spor rundt i opløbssvinget, hvor der var meget langt frem til Bandit Brick.

Cash Valley sluttede flot af til en femteplads i 1.13.9 – samme tid som fjerdehesten. Femtepladsen gav 10.000 SEK.