TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bandit Brick er storfavorit

af | 21. jun 2019 | Nyheder

Danskejede Bandit Brick er storfavorit i fredagens Quintetløb på Vincennes.

På trods af at Bandit Brick i to starter i år på Vincennes ikke har gjort sig specielt godt bemærket, så er Stald Pimax-hesten alligevel klar favorit i aftenens Quintet-løb på Vincennes.

I væddeløbsavisen, Paris-Turf, hvor 24 medier afgiver deres tip til Quintet-løbet, har de 23 tippet Bandit Brick som vinder og den sidste har den danskejede traver på en andenplads!

I vinderspillet er Bandit Brick klar favorit til 2,5 gange pengene i feltet på 13 – – ja, der var oprindelig 14 heste anmeldt, men feltets anden dansker, Amazing Dynamite er slettet.

Når Bandit Brick trods sine to negative resultater på Vincennes alligevel er favorit, så skyldes det ene og alene – ”Bazire-effekten”.

Når Frankrigs førende træner og kusk, Jean Michel Bazire efter et løb siger: Bandit Brick kunne have vundet løb. Det var min fejl, den galoperede.

Ja, så huskes en sådan udtalelse, der kom efter Bazires første start med Bandit Brick den 8.juni.

Og siden har Bazire gentaget sin formodning om, at Bandit Brick kan gå til top i Quintet-løbet.

Bandit Brick starter i 3. løb klokken 20.15.

I løbet forinden er Jeppe Juel-trænede Onceforall Face med David Thomain til start, men tillægges kun en mindre chance – står til 26 gange pengene i skrivende stund.

DanToto har spil til hele løbsdagen på Vincennes.