TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bandit Brick besejret

af | Nyheder

Det lykkedes ikke for Bandit Brick at sætte dansk sejrsrekord – i Billund blev den slået af Armani S med John Køhler i sulkyen.

Sejr nummer 21 så ud til at vente forude for Bandit Brick med Steen Juul i sulkyen, da der manglede 500 meter af 6. løb på Billund Trav.

Bandit Brick var her ved at få et overtag på førende Aros Line med Birger Jørgensen, der forsvarede sig bravt – og de to var 10-15 meter foran feltet.

Og der var blevet kørt hurtigt fra start  – 1.13 de første 1000 meter!

Men med 500 meter tilbage skete der noget nede i feltet.

Så let vandt Armani S med John Køhler foran Bandit Brick med Steen Juul. Foto KM Foto

Outsideren Armani S med John Køhler – spillet til 33 gange pengene – havde fået en langsom start, men var med 500 meter tilbage ved at komme op I omdrejninger og slap fint igennem mellem et par konkurrenter i opløbssvinget for at kunne optage jagten på de to førende.

Ind i opløbet havde Bandit Brick fået overtaget på Aros Lines, men den kunne ikke svare den hurtigt afsluttende Armani S (Pine Chip), der let gik forbi til sejr i fine 1.12.9a/1900 m.

Bandit Brick besatte andenpladsen i 1.13.4 , mens Alberte Mols med Jeppe Rask tog tredjepladsen i 1.14.2.

Det lykkedes altså ikke Bandit Brick at sætte sejrsrekord, men hesten faldt med æren i behold.

Pudsigt nok indehaves sejrsrekorden på 20 sejre af John Køhler med Kandar –  manden  der kørte Preben Kjærsgaard-trænede Armani S til sejr foran Bandit Brick.