TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bali fik revanche

af | Nyheder

Gennem årene har Pauli Andersen fra Aalborg haft mange gode ungheste gennem sine hænder, og i år har han formet et nyt talent i den 2-årige Bali. der i søndagens 1. løb fik revanche for målfotonederlaget til Bad Moon Rising på Jägersro.

Bali med Pauli Andersen var en sikker vinder.

Bali med Pauli Andersen var en sikker vinder.

Bali (The Liquidator) overraskede positivt på Åberg-aftenen på Jägersro, hvor den på en stærk afslutning kom meget tæt på Bad Mon Rising med Birger Jørgensen.

De to evnerige heste noteredes begge for glimrende 1.15.0a/1609 m.

Søndag eftermiddag var der lagt op til revanche på Lunden mellem de to.

Og Bali med Pauli Andersen – eller ”Fatter” som de udelukkende kalder ham i Aalborg, fik deres revanche.

– Ja, jeg kunne jo nok have vundet på Jägersro, hvis jeg havde troet lidt mere på det, men jeg ville ikke tage nogen chancer – der er lagt vej hjem fra Malmø og så til Aalborg, hvis det skulle være gået galt, siger Pauli Andersen.

Men søndag eftermiddag chancede Pauli Andersen og sendte Bali til spids og blev der sikkert løbet ud til sejr i 1.17.0a/1600 m.

Bad Moon Rising med Birger Jørgensen blev aldrig en konkurrent, og måtte endda se sig slået til en tredjeplads af italienske Ussel As med Rene Legati.

– Bali er hurtig fra start og tåler at lave løbet selv, men han kan også gå fra ryg. En komplet væddeløber, siger Pauli Andersen.

Men hvor lang tid får Pauli Andersen lov til at køre Bali- for Bali kan nemlig blive sat til salg!

– Men vi vil lige have Derbyweekenden med indne vi sælger,  siger ejeren og opdrætteren Erik Holmsgaard, der har anmeldt Bali’s lillebroder Cool Vacation (Dream Vacation) til derbyauktionen.

En storesøster til de to, Vilavaldi (Great Challenger) var Pauli Andersen meget tæt på at kvalificere til Hoppe Derbyet, da parret blev en god nummer tre i Hoppe Prøven bag Vika Mosebo og Wannabe.