TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bali artede sig

af | Nyheder

Der er ingen tvivl om, at The Liquidator-sønnen Bali er et stort talent, men det er ikke hver gang, den arter sig ordentligt. Men det gjorde Bali i dag.

Det lå i kortene, at Bad Moon Rising (Muscle Yankee) med Birger Jørgensen skulle vinde dagens 3-årsløb.

Ja, så stor favorit var parret, at de var spillet ned til 13:10.

Men det er ikke nok at være storfavorit.

Man skal også levere varen.

Det kunne Bad Moon Rising ikke i dag.

Ikke at, den ikke leverede en pæn indsats, men den var bare chanceløs over for en velgående Bali (The Liquidator) med Pauli Andersen, der strøg til spids fra spor 4, og let blev der løbet ud.

Bali med Pauli Andersen vandt sikkert foran storfavoritten Bad Moon Rising. Foto Ole HIndby

Bali med Pauli Andersen vandt sikkert foran storfavoritten Bad Moon Rising. Foto Ole HIndby

-Han har jo tidligere vist, at han er en god hest, sagde en beskeden Pauli Andersen efter sejren.

Men Bali har også vist, at han kan lave unoder, men nu er det anden gang, han har gået fejlfrit.

Og hver gang er det resulteret i sejr.

Mest meriterende i dag, hvor Bali vandt sikkert i 1.15.8a/1800 m foran Bad Moon Rising i 1.16.2 og med staldkammeraten Beyblade (Trophy Catch) med Kenneth Andersen på tredjepladsen i 1.16.5.

Der var 50.000 kroner i førstepræmie til ejeren og opdrætteren, Erik Holmsgaard.

Dermed har Bali nu indtjent 182.657 kroner.