TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bahrenfeld-banen i Hamburg lukker

af | Nyheder

I 2017 er det slut med travløb på Bahrenfeld-banen i Hamburg, men en ny travbane er under projektering på inderkredsen af galopbanen Hamburger Horn.

Slut med travløb på Behrenfeld-banen i 2017.

Slut med travløb på Behrenfeld-banen i 2017.

Den 31. marts 2017 ophører den lejekontrakt Bahrenfeld-banen har med byen Hamburg, der ejer jorden, hvorpå banen ligger.

Dermed sættes der punktum for et stykke tysk travsportshistorie.

Bahrenfeld-banens historie kan føres helt tilbage til 1880, hvor man anlagde en væddeløbsbane på græs, der havde premiere den 20. juni.

Men selv om Bahrenfeld-banen lukker i 2017, er det ikke slut med travsport i millionbyen Hamburg.

-Nej, fortæller banens daglige leder, danske Klaus Koch. – Vi er i fuld gang med at planlægge en ny travbane der skal ligge indvendigt for den eksisterende galopbane i bydelen Horn.

– Jeg er med i en arbejdsgruppe på fire mand – to fra travet og to fra galoppen, der arbejder på dette projekt, der skal stå færdigt senest i 2017.

-Byen Hamburg står for investeringen i en ny travbane, der bliver en 1000 meter bane, med venstre kørsel., der kommer til at ligge på inderkredsen af den store galopbane, Hamburger Horn, fortæller Klaus Koch videre.

Fra 2017 bliver der også løbet travløb på galopbanen Hamburger Horn

Fra 2017 bliver der også løbet travløb på galopbanen Hamburger Horn

-I forvejen er der tribune, restaurant, vægt og administrationslokaler på inderkredsen af galopbanen som nås via en tunnel, så vore publikummer kommer helt tæt på travbanen, selv om man kan sige, at vi får en kombineret trav. og galopbane som f.eks. Jägersro, Odense, Aalborg og Aarhus.

-Der bliver etableret et lysanlæg på travbanen – vi kan bruge de armaturer vi har på Bahrenfeld, der er helt nye og kan bruges til HD TV, så -optagelser, men vi skal have nye master.

-Der skal også laves stalde, men der bliver ikke mulighed for daglig træning, for der er ingen plads til at lave folde, siger Klaus Koch videre.

På den eksisterende travbane, Bahrenfeld er der allerede projekteret et stort boligbyggeri.