TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Axel venter med sæsondebuten

af | 19. apr 2017 | Nyheder

Der er flere derbyvindere til start i Skive på søndag, men ikke sidste års danske derbyvinder, Axel. Den kan først ventes til start senere i år.

Derbyvinderen Axel -kåret som Årets Hest 2016. og Årets 4-åring. Foto Ole Hindby

Axel lever, træner og har det fint hjemme hos hjemme Ellen Piltoft og Karsten Holm i Odder.

– Det er helt bevidst, at Axel ikke er blevet gjort startklar endnu, siger Karsten Holm til travservice.

-Han havde jo en lang sæson i fjor, og har derfor fået tid til at hvile ud, men vi er da startet træningen af ham herhjemme, siger Karsten Holm videre.

-Med 1,6 millioner kroner i startpræmiesum, så er det svært at finde lempelige opgaver til ham, men nu er der udskrevet en såkaldt Liga A-løb den 16. juni på Charlottenlund Travbane for 5-åringer, og det satser vi på at starte ham i. Og selvfølgelig skal Rene (Kjær red anm.) køre ham igen i år. – Never split a winning team! siger Karsten Holm

-Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg har set på propositioner i udlandet, og da Axel faktisk er bedst højre rundt, så kunne nogle starter i Tyskland komme på tale henover sommeren, og hvis ellers Axel kan holde sammen på travet, så kunne det være interessant at starte ham i Frankrig i efteråret.

Axel flankeret af Rene Kjær og Ellen Piltoft Foto: Ole HIndby

-Det behøver ikke nødvendigvis at være i sulkyløb, for Axel ser ud til at fungere godt i monté. Ja, en montéstart herhjemme kan da også komme på tale, hvis vi finder den rigtige opgave, siger Karsten Holm.

Udover Axel har Karsten Holm også 10-årige Photo Vategård, der blot startede to gange sidste år.

-Det er ikke sikkert, at han kommer til start i år, men han fungerer som en udmærket træningsmakker for Axel herhjemme, og derudover har jeg to åringer i E-årgangen, som vi skal have tilkørt, slutter Karsten Holm.