TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Axel og Annie er favoritter

af | Nyheder

Ved den årlige sammenkomst i Dansk Trav Klub på Charlottenlund Travbane blev Axel og Awesome Annie udnævnt til at været favoritter til hhv. Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby.Derbyvase

En tradition, der er næsten lige så gammel som Dansk Trav Klub bliver stadig holdt i hævd – ikke mindst takket være klubbens driftige formand, Ove ”Chris” Christensen – nemlig den årlige Derby-sammenkomst, hvor medlemmerne samles for at diskutere chancerne i Dansk Trav Derby.

Mandag aften var der 50 medlemmer og gæster, der deltog i mødet, hvor man fik den traditionelle og traditionsrige menu med friskpillede fjordrejer med hvide asparges og mousseline sauce efterfulgt af helstegt oksehøjreb med Sauce Bordelaise og som dessert, Is Surprise – alt ledsaget af udvalgte vine.

Hos deltagerne var der ingen tvivl om, hvem der er Derbyfavoritten.

Det er Axel, og man er heller ikke uenig om, at Hoppe Derbyfavoritten er Awesome Annie.

Efter Axel rangeredes Amazing Dynamite, Aron the Baron, Alex Trøjborg og And Here I am, mens Amalie Bork blev rangeret som nummer to efter Awesome Annie efterfulgt af Another CN.