TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Axel Jacobsen sparket ud af sulkyen

af | Nyheder

Efter 6. løb på Charlottenlund Travbane fredag eftermiddag var kørt sparkede Global Underworld Axel Jacobsen ud af sulkyen, men lykkeligvis ramte den ikke træneren.

-Jeg har kørt Global Underworld flere gange tidligere og havde luret, at den kunne finde at sparke bagud efter løbet, fortæller Axel Jacobsen til travservice.dk.

Axel Jacobsen

-Det er tilsyneladende vatudtrækket, der generer den, og derfor havde jeg også aftalt med ejeren Ken Kastberg, at han skulle stå klar med vattamponer ude på banen, men på grund af varmen, så kører jeg længere hen til et sted, hvor der var skygge, hvor jeg så vendte, og så kom sparket.

-Da jeg var forberedt lykkedes det at dukke mig, så baghivene går over mig, og samtidig lod jeg mig falde baglæns af sulkyen. Jeg fik så nogle knubs, da jeg ramte jorden, og dem sidder jeg lige nu og behandler med laser og elektromagnetisme – og hvad vi ellers bruger til at behandle hestene med, siger Axel Jacobsen.

-Jeg tør dårligt tænke på, hvad der kunne have hændt mig, hvis hesten havde ramt mig, men det havde helt sikkert ikke været morsomt. Jeg har heller ikke tid til at skulle være sygemeldt – jeg har masser at lave i morgen, siger Axel Jacobsen videre.

-En ting er nu sikkert, og det er, at Global Underworld fremover skal køres med slårem, og så skal den nok heller ikke have vatudtræk i ørene, slutter Axel Jacobsen,